Åndelig omsorg - et resume


Åndelig omsorg - et uddrag fra bogen:

Anne Elisabeth Overgaard: Åndelig Omsorg - en lærebog.

En bog som rammer ind i bevidsthedens arbejde. 

Især den del, som handler om at komme overens med livet og livets udfordringer.

Et paradigmeskifte indenfor sygeplejen:
Fra - Til

  • behandling - pleje
  • produktion af sundhed - sansning af den syge
  • udeltagende observation - skæbnefællesskab
  • videnskab - visdom
  • videnskabelig produktion og produktiv behandling - omsorg og elementær medmenneskelighed
Åndelig omsorg er en livsfilosofisk disciplin. 
Den disciplinerede opmærksomhed, enhver sygeplejerske lægger for dagen i praksis.

Ånden i omsorg:

# Ånd er i sin kerne liv
# Åndfulde mennesker er livfulde personer
# Ånd er fællesskab om livets grunderfaringer
# ånd fører til fællesskab, gennem sproget i et levende fællesskab om basale fælles livserfaringer om liv, død, lidelse og livskrise

Åndelig omsorg er at møde mennesker i deres eksistens, i dyb nød eller glæden.

Åndelig omsorg defineres som:

# det at være opmærksom på patientens eksistentielle spørgsmål og ressourcer
# at lytte til den mening disse har i patientens livshistorie
# at hjælpe patienten i hans/hendes arbejde med eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans/hendes livssyn

Ånd og etik:

# De åndelige problemstillinger handler om patientens spørgsmål om egen eksistens,
# De etiske behandler om behandlerens eller samfundet syns
# Mange problemstillinger et etiske set fra samfundets og behandlerens side og åndelige set fra den ramte person side.

Om filosofi

Den, der driver filosofi er ikke bare interesseret, men delagtig. Det er ens egen kundskab om ens egne muligheder og om ens egen verden, man beskæftiger sig med for at afsløre ens egen natur og verdens art.s.31

Om Kari Martinsen:

# Hun kæmper mod den mentalitet i sygeplejen, hvor vi vil gøre os til herrer overpatienten. Med den åbne sansede tilgang til patienten kan vi i stedet for at være magtfulde have indflydelse på hans livsmod.

# Når vi møder den anden ved at være åbne og deltagende, så er det ikke kun et behovsvæsen vi møder, men primært et medmenneske. (insp. Løgstrup).s.40 mere om dette opgør i forhold til forskningen i sygeplejen, som ødelægger det kærlige og kontaktfulde sprog. Nu bliver vi optaget af dokumentationen og bliver derved en del af mål - middel - tænkningen.

# Møder sygeplejersken verden ud fra egen objektiverende tilgang, så vil hun møde patienten med sit analyserende blik..s.41

# Vi sanser med kroppen og udtrykker vor forståelse sanseligt med kroppen og gennem følsomme ord. Dette i modsætning til sanserne som apparater. Eksemplet med at sanse solnedgangen og bilnøglen tabes, hvor sanserne bliver til et søge apparat. ( så begge dele er ok og muligheder). I virkeligheden også en beskrivelse af niveauer i bevidstheds universet).s.43

# Livsytring i modsætning til refleksion: I den suveræne livsytring er vet menneske uden videre sig selv og behøver derfor ikke at reflektere over, hvordan det bliver sig selv. Når et menneske blot realiserer sig i livsytringen, så sørger livsytringen for, at mennesket bliver sig selv. I modsætning til Kierkegaard; for ham er det af eksistentiel betydning, at et menneske skal reflektere over, hvordan det bliver sig selv.s.51

# Forståelse kan bestemmes som enhver menneskelig aktivitet, der ved sprogets hjælp kan føre til indsigt og disse aktiviteters nedslag i sprog og hansling. s.55

# Opmærksomhed er bevidst sansning.

# Åndelig omsorg kræver viden og opmærksomhed. Når sygeplejersken i sin omsorg er sanseligt åben for hele patienten (og dermed også for patientens livssyn), bliver åndelig omsorg en fuldgyldig og naturlig del af omsorgen i sygeplejen.

Om Katie Eriksson

* I bogen det lidende menneske giver hun udtryk for ønsket om et paradigmeskift i sygeplejen, så det er det lidende menneske, der bliver sygeplejens fokus og ikke sygdomsdiagnoser og sygdomssymptomer.s.59

* Katie tænker ud fra individet og individets egen eksistens.s.60

* I det åndelige livsrum er kernen den enkeltes relation til den abstrakte anden, dvs. menneskets gudsforhold og den personlige tro. I det psykosociale livsrum finde den konkrete anden, dvs. mor, far, søskende, venner etc..s.62

* Fra Viktor Frankl henter hun tre værdikategorier i livet:
  • Der er de skabende værdier. dvs. værdier, som realiseres i handling
  • Der er oplevelsesværdierne, f.eks. oplevelsen af kunst og natur
  • Der er holdningsværdierne.
  • Frankl har den opfattelse, at hvis mennesket ikke kan ændre omstændighederne, så kan det ændre holdnign til omstændighederne.s.64
* Lidelsens drama i tre akter:
  • Bekræftelse af lidelsen
  • Selve lidelsen, dvs. tid og rum til at gennemleve lidelsen
  • Forsoningen, dvs. vejen frem til ny helhed. s.66
* Forsoning og integration. Katie Eriksson skriver om ordet forsoning, at det godt kunne erstattes af integration, da forsoning antyder en teologisk sammenhæng, men integrationen virker så teknisk, og hun vil gerne referere til, at menneskets helhed genskabes. Denne helhed omfatter menneskers værdighed som hellig.

* Forsoning betyder, at man finder et "nyt liv", der sker en forvandling, man danner en ny helhed af det liv, hvor noget definitivt er gået tabt.s67

* Lidelsens tre niveauer:
  • At have en lidelse
  • at være i lidelsen
  • at vorde i lidelsen s.67
* Fint lille afsnit om medlidenhed på side 69, om barmhjertighed, medfølelse og sympati som dybere end empati, som mere er en psykologisk indlevelse i den andens situation.

Derefter en fremragende gennemgang af Erikssons baggrund i Søren Kierkegaard og senere Joyce Travelbee med baggrund i Victor Frankl. Derfra blot et citat:

"Det moderne menneske fyldbyrder sit liv i den horisontale dimension i stedet for den vertikale. I sit fremskridt forandrer mennesket den verden, det møder, ved at gøre alt til redskab. Dette forandrer igen mennesket, som i sidste ende selv bliver redskab, men hvad det skal bruge det redskab til, ved det ikke. Mennesket er blevet rastløst, og i denne rastløshed kan det ikke besinde sig på dybets dimension." s.103

Jeg tænker bogen kan anvendes som en grundbog i længerevarende kursusforløb, hvor de som arbejder med mennesker eller leder dem, der arbejder med mennesker, sammen med afsnit fra Daniel Goleman: Social intelligens (den er så tyk).