Et menneske blandt mennesker

I Diapraxis er vi involveret og forpligter os til at handle humanistisk.

Det gør vi altid - uanset hvilken stilling mennesker bestrider, privat eller offentlig - uanset høj eller lav status - uanset rig eller fattig.




I vores virke opfatter vi os altid som et menneske blandt mennesker. Hverken mere eller mindre.

Hvad betyder nu det?

Det betyder, at vores følelser lever og eksisterer i os og mellem os, dig og mig, og andre mennesker vi har med at gøre, eller har ansvar for.

Det betyder, at vores ære altid er på spil. Vores skyld og skam - og vores ønske om at undgå den.

Det betyder, at kærligheden altid har en vej og er en mulighed.


Et smukt kærlighedsdigt fra Grundtvig
1. Hvad er det, min Marie! / som gør det, at vi to, / vi tale eller tie, / på færde og i ro, / os føle viet sammen, / som kirken og dens amen, / som præst og menighed!
2. Det er, at vi vil være / hinanden som vi er, / det er, at vi kan bære / hinanden, som vi er, / det er, at vore munde, / vi våge eller blunde, / dog mødes i et kys!
3. Kun på en egen måde / vi er i grunden et, / vort liv var os en gåde, / til vi opdaged det. / Men nu har vi opdaget / i hjertefavnetaget / vort liv er fælles lyst.
4. Nu er det kun en gåde / for os at tænke på, / hvordan vi af Guds nåde / kan evigt leve så. / Thi uden ny og næde / kun varer liv og glæde, / al synd og død til trods!
5. Derfor vi os forbinder i / tro og kærlighed, / med dødens overvinder, / som daled til os ned, / som til Gud Faders ære / vil støvet klart hjembære / i åndens favne tag
N.F.S.Grundtvig i sir kærlighedsdigt til Marie Toft 37 år gammel som han giftede sig med som 67 årig
Se mere og baggrunden her i en tekst fra Ebbe Kløvedal:

Det betyder også andre veje til at være i samfundet - sammen med dem, som samfundet dømmer ude som forkerte - og parkerer med medicin, eller fysisk i fængsel, eller psykisk ved at de ikke arbejder og fordømmes med ord om, at de ikke gider arbejde.

Det betyder et menneskeligt fællesskab, som rækker ud over det faglige og professionelle fællesskab mellem eksperter og klienter. Eksperter og patienter. Eksperter og borgere.

Ud af dogmatikken
ind i livet
på godt og ondt - i glæde og i sorg.


Her med inspiration fra Thomas Kingo 

1. Sorrig og glæde de vandre til hobe,/ lykke, ulykke de gange på rad,/ medgang og modgang hinanden tilråbe,/ solskin og skyer de følges og ad,/ jorderigs guld/ er prægtigt muld,/ Himlen er ene af salighed fuld.
2. Alle ting har sin foranderlig lykke,/ alle kan finde sin sorrig i barm,/ tit er et bryst under dyrebart smykke/ opfyldt af sorrig og hemmelig harm,/ alle har sit,/ stort eller lidt,/ Himlen alene for sorgen er kvit.
3. Vælde og visdom og timelig ære,/ styrke og ungdom i blomstrende år/ højt over andre kan hovedet bære,/ falde dog af og i tiden forgår./ alle ting må/ enden opnå,/ Himmelens salighed ene skal stå.
4. Dejligste roser har stindeste torne,/ skønneste blomster sin tærende gift,/ under en rosenkind hjertet kan forne,/ for dog at skæbnen er sælsom og skift!/ I våde-vand/ flyder vort land,/ Himlen har ene lyksaligheds stand.
5. Vel da! så vil jeg mig aldrig bemøje,/ om ikke verden går efter min agt!/ Ingen bekymring skal kunne mig bøje,/ intet skal gøre mit hjerte forsagt!/ Sorrig skal dø,/ lystigheds frø/ blomstre på himmel-lyksaligheds ø
Tekst: Thomas Kingo, 1681
Hvordan kan vi genvinde vores menneskelighed i det samfund som gerne putter os ned i kasser hvor vi er dømt gode eller dårlige liv, dømt eller fordømt

Her tænker jeg ikke alene på kasser til syge og sociale tabere, det er lige så langt væk fra det menneskelige at være dømt ned i kassen som sagsbehandler, forsikringsagent, kassedame, departementschef, politiker, journalist - eller advokat og konfliktmægler for den sags skyld osv..

Selvfølgelig har du et fag - noget du er særlig god til - det afgørende skred sker når dit fag, din faglige kompetence bliver vigtigere end din menneskelighed eller medmenneskelighed.

Hvordan undgår vi at hjælpe hinanden til ikke at blive i kasserne,. men i stedet gøre os frie af kasserne. Hvornår sker det menneskelige møde. (Eks med tolderen i Podgorica lufthavn)

Hvordan genvinder vi friheden til at være menneske? Menneske sammen med andre mennesker?

Fordybelse i min menneskelighed - min medmenneskelighed?

Kend dig selv
Inskription fra Delphi templet

“Vejen til oraklet førte op ad en snæver bjergvej.
På tempelgavlen tronede Apollon over de berømte indskrifter: "Kend dig selv", "Intet til overmål" og den mindre kendte: "Et løfte og enden er nær".

Sesam - luk dig op:
Alibaba og de fyrretyve røvere - Aladdin
Sesambjerget (Grims eventyr)
Markus evangeliet: “Effata - luk dig op” kap.7, vers 31-37
Thomas evangeliet: Når du åbenbarer det som er i dig bliver du fri. Hvis ikke bliver du ødelagt- Thomasevangeliet (72)
3.mosebog 19, 17 Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. v18 Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

Det betyder kort sagt, at grundlaget for moderne psykologi .- nemlig det åbent og ærligt at fortælle om det som sker i dig er med til at gøre dig fri. Åbne bjerget og få guldet frem. Det som er i dig og du bliver fri. Det er vel i grunden det alle historierne handler om.

Når vi taler om det at lære at være menneske blandt menneske, og taler om en skole, hvor man lærer at være menneske blandt mennesker så er løgstrup nærliggende. Her i citat:

Her kan man læse K. E. Løgstrups forelæsning om skolens formål.

"til skole hører
oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden,
oplysning om samfundets indretning og historiens gang,
om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte,
om universet vi er indfældet i med vore sanser [...]

Menneskeligheden i centrum i vore organisationer og virksomheder.